Tema om forstå hundens sprog
Af dyrlæge Gudrun Frantsen
Hunden
er et socialt flokdyr
Et af hundens helt grundlæggende instinkter er dens udprægede flokfornemmelse. Flokken er i centrum for hundens tilværelse og hensynet til
flokken sammenfatter og styrer alle dens aktiviteter. Er hunden godt præget på mennesker, vil den opfatte sin familie som flokken.
Hunden er desuden født med et
højt udviklet social adfærd. Det er derfor, vi kan få så nært forhold til vores hund. Forudsætningen for denne sociale adfærd er, at hunden har et fint nuanceret sprog. Ellers ville den ikke kunne kommunikere med
de øvrige medlemmer af flokken (i dag altså typisk menneskene), og så ville flokkens struktur ikke kunne opretholdes.
Et godt forhold mellem hund og ejer
At kunne forstå sin hund og de signaler, den sender, er fundamentet for et godt forhold mellem hund og ejer.
Hunde meddeler
sig hovedsagelig gennem kropssprog og mimik. Det er her, detaljerne kommer frem. Lydene bruges mest til grovere meddelelser og til at understøtte et visuelt budskab.
Hos mennesker
er det omvendt: Vi kommunikerer hovedsagelig gennem det talte sprog, eller vi er i hvert fald ofte mest bevidste om det talte sprog.
Denne modsætning er årsag til mange misforståelser
hund og ejer imellem.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at hvalpene ikke fødes med et færdigt sprog, men med evnen til at lære sproget. Selve sprogudviklingen
starter efter hvalpen er født. Det er hundemoderen, som giver hvalpene de første lektioner, men også omgangen med kuld-søskende er med til at opbygge sproget. Hvalpen skal på et tidligt tidspunkt i sit liv møde og omgås
andre hunde, for herved at udvikle og træne sit hundeordforråd. Når hunden er voksen, er det tillige vigtigt, at den fortsat møder andre hunde for at vedligeholde dette ordforråd.
Mange aggressionsproblemer overfor andre hunde skyldes at hundens udvikling og vedligeholdelse af kommunikationen med disse er mangelfuld.
Hvad signalerer
øjnene?
De enkelte dele af kropssproget og mimikken, og betydningen af dette, gennemgås i det følgende. Det er imidlertid vigtigt at forstå, at hunden ikke
kun bruger et signal ad gangen, men ofte en kombination af flere signaler.
Øjnene har langt større betydning hos hunden, end vi tror. Faktisk kan vi bruge øjenkontakt
med hunden langt mere og langt bedre, end vi gør.
Når en hund vil fortælle, at den er overlegen, gør den øjnene store og stirrende og fastholder blikket på
modparten. En underlegen hund har derimod smalle øjne og undgår direkte øjenkontakt med modparten. Den kan også finde på at blinke i denne situation.
Når
du træner et forbud med din hund, kan du bruge store, stirrede øjne. Du behøver faktisk ikke at sige noget til din hund. Men husk altid at stoppe igen, når din hund ser væk, blinker med øjnene eller slikker sig om munden.
Så fortæller den dig nemlig, at den accepterer din overlegenhed, og det skal man respektere ved øjeblikkelig at holde op med at vise dominans.
Tænk på at lave
smalle øjne i de situationer, der skal være behagelige for din hund, som for eksempel når du træner, kæler med den, børster den osv.
Også når
du hilser på fremmede hunde, skal du tænke på dine øjne og dit blik. Meget signalfølsomme hunde vil øjeblikkelig opfatte et blik, der bliver hængende lidt for længe, som en trussel. De vil ofte trække
sig tilbage, gø og eventuelt begynde at knurre. Lav små øjne, undgå direkte øjenkontakt og vend hovedet lidt til den ene side. Så fortæller du hunden, at du er venlig og ikke udgør nogen trussel, og du vil
meget hurtigt opleve, at hunden falder til ro igen.
Hvad signalerer ørerne?
Hovedets mest iøjnefaldende
signaler kommer fra ørerne. De taler deres lige så tydelig sprog som halen i den anden ende. Hunden kan udtrykke næsten utallige sindsstemninger ved hjælp af ørerne. Generelt kan det siges, at fremadrettede ører viser
styrke hos hunden og bagudrettede ører tyder på underlegenhed/venlighed eller måske angst. Da hundens hørelse er langt bedre end menneskets, bør man aldrig råbe af sin hunde. I hundens verden er det sådan, at den,
der bruger mindst energi på at vise sin overlegenhed, faktisk er den mest overlegne. Jo mere sagte du taler, jo mere opmærksom en hund får du altså.
Hvad signalerer
mund og tænder?
Når vi mennesker smiler, er det ofte med en del af tandsætte blottet. I hundens verden er det, at vise tænder, en gestus som benyttes, hvis
hunden føler sig truet og ønsker en større afstand.
Når mennesker "viser tænder", altså smiler til hinanden, er det imidlertid for at komme hinanden
nærmere, at virke venlige og imødekommende. Vores hunde lærer dog hurtigt at tolerere vores smil, og mange hunde kopierer faktisk vores smil, især Dalmatinere er kendt for at "smile".
Mundvigenes længde bruges også som et signal, idet tilbagetrukne mundvige betyder underlegenhed.
At smaske eller slikke sig om munden betyder for hunden
venlighed, og har en særdeles tydelig effekt på samtlige hunde. At gabe kan ligeledes være tegn på venlighed. Den kan dog også være udtryk for usikkerhed.
Hvad signalerer halen?
Halen siges at
være hundens humørbarometer: Når halen vifter fra side til side, er hunden glad og forventningsfuld og når hunden trækker halen ind mellem bagbenene, er den bange og ked af det. Begge dele er sandt, men en sandhed med modifikationer.
Man kan aldrig helt vurdere en hunds humør, alene ud fra halen. Halen understreger blot de øvrige mimiske, kropslige og verbale signaler.
Som tommelfingerregel kan man gå
ud fra, at høj haleføring signalerer overlegenhed og at lav haleføring signalerer underlegenhed. Blød og langsom logren er underlegenhed/venlighed, medens stiv og hurtig logren er udtryk for overlegenhed.
Stumphaler taler selvsagt ikke så tydeligt et sprog som lange haler. Men da kropssproget er en helhed, og i og med at hundene er så dygtige til at kommunikere, volder det dem sjældent alvorlige problemer.
Hvad signalerer kroppen?
Halen er en forlængelse af ryggen og pelsen her giver et yderligere fingerpeg om
hundens følelsesmæssige oplevelser.
Hunden kan rejse hårene på den forreste og bageste del af ryggen. Det sker ved aggression, oftest kombineret med en del angst
og ved en konflikt. Det er dog stærkt individuelt, hvor kraftig påvirkning, der skal til, før hunden rejser børster. Signalet skal derfor altid sammenholdes med andre udtryk. Rejsning af hårene, især på den forreste
del af ryggen, ses også hos den meget selvsikre, overlegne hund.
En selvsikker, dominant hund står solidt og bredt på forbenene og med kropsvægten lagt fremefter.
En mere underlegen hund sænker bagparten og prøver at syne lille. Indtrykket af stor eller lille har ikke noget med hundens reelle størrelse at gøre.
Hvorfor
gøer hunden?
Lydmæssigt råder hunden over et meget nuanceret sprog. Det spænder fra gøen over hylen og knurren til piben, hver for sig i flere forskellige
tonelejer. For de fleste mennesker er hundens lyde let forståelige, ligesom de fungerer klart og tydeligt som meddelelsesmiddel hunde imellem.
Vores tamhunde gøer først
og fremmest ad fremmede artsfæller, dvs. fremmede mennesker og hunde. Vildtlevende hunde løber hen til den fremmede, undersøger og signalerer derefter ved deres kropssprog, om vedkommende kan accepteres eller er uvedkommende. Denne mulighed
har de færreste af vores tamme hunde. Måske er hunden i snor, måske befinder den fremmede sig bag en hæk eller en dør. Hunden er i hvert fald forhindret i at håndtere situationen på en naturlig måde, og det
gør den frustreret. Den har kun een udvej, nemlig at advare sin egen flok ved at gø.
Mange små hunde får skyld for at være nogle små arrige bæster,
men faktisk hænger det sammen med, at de er fremavlet til at reagere på den mindste bevægelse eller forandring omkring dem. Så selvfølgelig er disse racer mere gøende end andre hunde, der er fremavlet til andre formål.
Hunde, der leger sammen, vil også gø. Det er helt naturligt og meget socialt for hunden at gø for at opfordre til leg eller andet socialt samvær.
Den første og største grund til, at hunde blev domesticeret for mange år siden, var deres evne til at vogte og dermed gø. Tænk over det, næste gang din hund gøer, og du vil tysse på
den!
Hvad er dæmpende signaler?
Udover de mange forskellige udtryk med hovedet, kroppen og
halen består hundens sprog også af mange bevægelsesritualer. Man taler om såkaldte dæmpende signaler.
De dæmpende signaler bruger hunden for at dæmpe
sig selv, når den føler sig stresset eller usikker. Signalerne bruges også til at få andre involverede parter til at føle sig mere sikre, og for at få dem til at forstå den velvilje, der ligger bag. Signalerne bruges
så at sige til at gøre sig gode venner med andre hunde og mennesker. Mange af de dæmpende signaler bruger hunden også i andre sammenhænge, men det er først, når signalet er en del af kommunikationen med andre, at
det bliver til et dæmpende signal.
De mest almindeligt brugte dæmpende signaler hos hunde.
Det at dreje hovedet til
siden kan være et dæmpende signal. Hunden kan enten dreje hovedet til siden, dreje det først til den ene side og så til den anden, holde hovedet vendt væk et lille stykke tid eller bare kigge væk med øjnene. Ofte
er der tale om, at hunden kun kigger væk en brøkdel af et sekund, så det gælder om at være meget opmærksom. Hunden bruger dette signal til at fortælle, at den synes, en situation er ubehagelig, eller at den er venligsindet
og ikke udgør nogen trussel. Du kan observere, at din hund vender hovedet væk, når den hilser på en fremmed hund.
Du kan selv bruge det, at vende hovedet væk,
når du hilser på fremmede hunde, eller hvis andre hunde knurrer eller gøer af dig. På den måde fortæller du, at du ikke er farlig, men venlig.
At sætte
sig ned kan være et dæmpende signal. Når hunden bruger det, at sætte sig ned, som et dæmpende signal, kan den enten bare sætte sig eller gøre signalet endnu kraftigere ved at sætte sig med ryggen til. Du kan
også selv bruge det, at sætte dig ned, hvis din hund stresser, er overivrig eller lidt usikker og nervøs over et eller andet. Du skal ikke trøste eller skælde ud, men blot stille og roligt sætte dig ned og foretage dig
noget neutralt, uden at have opmærksomhed på hunden.
At lægge sig ned kan ligeledes være et dæmpende signal. En typisk situation, hvor hunden bruger dette signal,
er under leg med andre hunde. Hvis den ene hund bliver træt af legen eller synes, det går for vildt for sig, kan man ofte se, at den lægger sig ned midt i det hele.
Af andre
dæmpende signaler, som hunden gør brug af, kan nævnes at lege hvalp, at gøre sig lille, prøve at slikke i ansigtet, blinke med øjnene, smaske og give pote.
Du skal kontakte din dyrlæge, hvis...
...du har adfærdsmæssige problemer
med din hund. Mange dyrlæger beskæftiger sig i dag med adfærd, og kan hjælpe dig i mange flere tilfælde, end du umiddelbart tror. Dyrlægen har også mulighed for at lave et grundigt sundhedseftersyn i forbindelse med
en eventuel adfærdsændring, idet det er vigtigt at sikre sig, at den ændrede adfærd ikke skyldes sygdom.